VELKOMMEN

Du tror sikkert, ”overlærerinden” er et gammelt, stramtandet fruentimmer, som gennemhegler alt, hvad du skriver med sin ubehagelige, røde kuglepen – og det er helt rigtigt.
Der er dog en vis forskel på den stramtandede og mig. Du får nemlig ikke skældud for dine fejl. Jeg nyder at rydde op i din tekst og medvirke til, at dit budskab kommer igennem uden ”støj på linjen”. Som dansklærer i folkeskolen gennem 30 år og beskikket censor i dansk i halvdelen af denne periode har jeg rettet utallige stile og retskrivningsprøver.
Det er dog ikke kun elevtekster, der har været udsat for min skarpe pen: Jeg har læst korrektur på artikler til bl.a. Information, Ingeniøren, Vores Børn, brochurer, pressemeddelelser, fagbøger om kommunikation, manuskripter og hjemmesider.

SÅDAN

SEND

Først sender du mig den tekst, du ønsker korrekturlæst. Jeg modtager de fleste formater – dvs. dokumenter i Word og Pages – eller meget gerne snailmail, hvis du helst vil sende din tekst med posten.

TILBUD

Herefter sender jeg dig et tilbud på, hvad det vil koste at korrekturlæse teksten. Er du kunde i forvejen, kan det være, vi allerede har en ordning, så jeg blot går i gang med at rette med det samme.

KORREKTUR

Når du har accepteret tilbuddet, korrekturlæser jeg teksten, retter til og sætter de røde streger, der kræves. Herefter modtager du teksten retur i samme format, som du sendte til mig.

GLÆDE

Du kan nu glæde dig over en fejlfri tekst. Er der tvivlsspørgsmål vedrørende teksten, tager vi dette pr. mail eller telefon. Når teksten er færdig, modtager du en faktura på det aftalte beløb.

REFERENCER

Selv om jeg godt kan give mine kunder et (k)ærligt rap over nallerne, 
taler de stadig pænt om mig. Måske tør de ikke andet.

»Fem minutter i deadline er det fantastisk at have en dygtig og fleksibel korrekturlæser ved hånden, der gerne rykker hurtigt – uden at gå på kompromis med sin faglige stolthed. De varmeste anbefalinger herfra.«
Jane Wirenfeldt Nielsen
Strategic Director, propr 

»Ud over at vores ’baby’, Vores Børn, har været i de bedste, tryggeste og mest omsorgsfulde hænder rent sprogligt, har det været en fornøjelse at have Lisbeth på redaktionen – med evigt godt humør, store smil, glæde ved arbejdet og, ikke mindst, lyst til entusiastiske diskussioner om kommaer, bindestreger, sammensatte ord og nymodens retstavning. Pludselig blev korrektur sjovt! Varme anbefalinger herfra.«
Louise Mørup Sonne
Redaktør, Vores Børn og Gravid 

»Som en ægte overlærerinde bliver der aldrig leflet for elevernes ønsker om at springe over, hvor gærdet er lavest, men alligevel er hun vellidt som ingen anden. Jeg tror, det skyldes, at hun altid har været mere end bare velforberedt og empatisk. Hun er også idealistisk og fyldt med en dyb velvilje. Hendes gode feedback har ansporet mange til flittigt at arbejde videre.«
Frederik May
Tidl. elev, Vig Skole, nu retorikstuderende 

»Overlærerinden er eminent til at spotte og rette selv den mindste fejl. Det skaber stor tryghed, når man skal udgive en lærebog til landets dansklærere.«
Andreas Hansen
Forfatter, “Fem Trin Til Artiklen” & “Bliv Journalist På Syv Timer”

Overlærerinde (jf. -lærer; skol.) i enkelte byer (nu kun: Frederiksberg) betegnelse for lærerinde, der er skolelederens stedfortræder (viceskoleinspektrice).

(Kilde: Ordbogen over det danske Sprog. Men ifølge seneste udgave af Retskrivningsordbogen er der ikke noget, der hedder ’overlærerinde’. Derfor den røde streg under ”ind”).

PRISER

Klippekort, fast timepris eller særaftale? Vi finder den løsning, der passer dig bedst.
Opgavens varighed afhænger af den enkelte tekst, men normalt korrekturlæser jeg fire A4-sider i timen. Mindstetakst: 300 kr.

5.000kr.
  • Klippekort med ti timer
  • 100 klip i alt af 10 min.
  • Levering normalt inden for 48 timer
550kr. pr. time
  • Fast timepris
  • Levering normalt inden for 72 timer
  • Evt. hastegebyr
?
  • Særpris ved større aftaler

Kontakt

Skriv og fortæl, hvad jeg skal gennemhegle - eller ring på tlf.: 59438878 / 51948878. Snailmail kan sendes til: Lisbeth Hansen, Skolegade 14, 4300 Holbæk.

Navn
Email
Besked

Din besked er sendt. Det var godt. Nu er du et skridt tættere på at blive fejlfri.
Hov. Noget gik galt. Gennemgå felterne og prøv igen. Det er godt, du snart får med mig at bestille.
CVR-nr.: 34984743, LISBETH.HANSEN@GMAIL.COM / © Copyright 2014 Overlærerinden, Lisbeth Hansen